Løb med mening – uge 4/18.

 

Støt et godt formål og kom i bedre form

Glæd dig allerede nu til uge 4! For nu 6. år i træk har alle løbeklubberne omkring Mariager Fjord lavet et samarbejde, hvor du kan kombinere en gå- eller løbetur med at hjælpe andre.

Med start lørdag den 20. januar er der hver dag, indtil fredag den 26. januar, løbe/gå-arrangement i de deltagende byer i området omkring Mariager Fjord.

Kort fortalt handler det om, at gå/løbe en rundstrækning på ca. 3 kilometer ligeså mange gange du har lyst. Du betaler kr. 5 pr kilometer, som ubeskåret går til Danmarks Indsamlingen, der også denne gang støtter de, der trænger mest. Danmarks Indsamlingen 2018 går til børn uden hjem.

Det første arrangement foregår i Hadsund ved Ristorante Da Vinci lørdag den 20. januar kl. 10.

  • Søndag den 21. januar kl. 10 arrangerer Rostrup Løberne ved skolen.
  • Mandag kl. 18.30 i Arden v/hallen
  • Tirsdag kl. 18.30 i Hobro v/10. klasses centeret Kirketoften:
  • Onsdag kl. 18.30 i Vebbestrup ved hallen
  • Torsdag kl. 18.30 i Haverslev v/hallen
  • Slutter fredag den 26. januar kl. 18.30 hos SuperBrugsen Mariager v/Mariager Løberne.

Der er ingen tilmelding, og der er ikke tidtagning – bare mød op på stedet og dagen! Og besøg meget gerne nogle af dine nabobyer også.

Som nævnt er det 6. år at løbeklubberne gennemfører arrangementet, og gennem årene er der samlet mange penge ind til Danmarks Indsamlingen.

Hold øje med avisen, og se mere info efterhånden som uge 4 nærmer sig.

There are no comments so far

Leave a Comment

Don't worry. We never use your email for spam.

Don't worry. We never use your email for spam.