Opstart af nye løbehold – januar 2018

Nytårsforsæt eller bare gør alvor af det, du har overvejet såååå lang tid?

Tirsdag den 30. januar kl. 18.00 byder klubben velkommen til nye løbere på alle niveauer.
Vi starter med en introduktion af klubben – de forskellige hold beskrives med tempo, distance og evt. indlagt intervaltræning. Klubbens forskellige DGI uddannede trænere fortæller kort om deres hold og herefter er der mulighed for at deltage på lige præcis det hold som passer til den enkeltes ønske med hastighed og distance. Der kan frit vælges mellem de forskellige hold fra aften til aften – afhængig af dagsformen og træningsmålet.
Vi har 8 forskellige hold, lige fra helt nye løbere, som ikke har løbet før, til ultraløbere.
Vi har mange DGI uddannede løbetrænere fordelt på de forskellige hold.
Der er altid fælles opvarmning inden dagens tur, og du kan være med, uanset om du har løbet før – og om formen er god eller dårlig.

Løb dig sund og glad! Vi tilbyder et sjovt og hyggeligt fællesskab, men med sved på panden.
Og som vi siger: “Det er også sjovt op ad bakke….”

Vi træner hver tirsdag og torsdag kl. 18.30 fra 10. klasse centret, Kirketoften 5, Hobro – naturligvis alle årets 52 uger uden undtagelse! Gerne i Østerskoven og ellers udforsker vi alle stier, veje og afkroge i Hobro og omegn.

Der er mulighed for at melde sig ind i klubben denne aften, men også mulighed for at løbe med nogle gange, for at se om det er noget for dig. Vi kan tilbyde nye medlemmer et kontingent på 100 kr. som gælder frem til 1. april. 2018

Efter hver træning tilbyder klubben altid gratis forskellige kolde drikkevarer til alle løbere.
Udover løb deltager vi også i mange aktiviteter, som bidrag til ca. 6 klubbetalte løb i løbet af året, medlems aftener med spændende indlæg, samvær og et lille kontingent samt en god økonomisk velfunderet klub.
Fjordløberne sponsoreres af: Jutlander Bank…

 

There are no comments so far

Leave a Comment

Don't worry. We never use your email for spam.

Don't worry. We never use your email for spam.