Nyt startsted (efterår 2020)
Fra den kommende tirsdag (6. oktober) mødes vi foran Hobro Idrætscenter, Amerikavej 22, 9500 Hobro.
Der er lavet aftale om, at vi indtil videre benytter Idrætscentret resten af 2020. Vi mødes ude foran og efter løbeaftenen er der drikkevarer i mødelokale 2. Det er en aftale på særlige præmisser, og vi forsøger at stille vand og kakaomælk ud i tidsrummet 19.15-20.15.
I idrætscentret er der toiletter, og man kan komme indenfor og vente indtil 18.30. Vi skal dog stadig gøre plads til centrets øvrige gæster. Vi forsøger at opvarme på p-pladsen mod Sverigesvej eller alternativt ved Tennisbanerne.
Vi håber at I alle vil tage godt imod den nye placering, og at I møder talstærkt frem.
/Bestyrelsen
PS: Kom i god tid mht. parkering – og husk jeres refleksveste.
Den nye bestyrelse sammen med Simon fra Jutlander Bank
Jutlander Bank sponsor for årene 2021-2023
Fjordløberne Hobro har netop fundet fælles fodslag med Jutlander Bank omkring en ny aftale for sponsorat i årene 2021-2023. Begge parter har været utrolig glade for det hidtidige samarbejde og derfor valgt at fortsætte dette. Vi ser frem til samarbejdet og håber at alle medlemmer af Fjordløberne Hobro vil være med til at støtte Jutlander Bank.
Står I overfor at købe hus eller mangler en ny bank, så kontakt bestyrelsen for nærmere informationer omkring vores samarbejde med Jutlander Bank, hvor der er henvisningsbonus for medlemmer, der deltager i møde omkring bankforhold med Jutlander Bank.
/ Bestyrelsen
Nye Løbere
Tirsdag d. 18. august tager vi igen imod nye løbere. Vi er kommet godt i gang efter sommerferien, og vi træner igen både tirsdag og torsdag kl 18.30 fra 10. klassescentret på Kirketoften.
Der er igen blevet åbnet for adgang til lokaler og drikkevarer. Det er muligt for nye løbere at deltage – bare mød op, og så finder vi et passende hold der matcher niveauet.
Gamle Nyheder
Løb med Mening i januar
Tirsdag aften er det Fjordløberne Hobros tur til at afholde “Løb med mening”, fra klubben i Hobro kl 18.30, Kirketoften 5, 9500 Hobro. Her kan du gå eller løbe en rundstrækning i Hobro.
MAN KAN DONERE 5 kr. pr. km (max 50 kr.) som i år støtter BØRN PÅ FLUGT HAR BRUG FOR HJÆLP i danmarksindsamlingen. (www.danmarksindsamlingen.dk)
Tag familie, venner eller nabo med, og brug 1 time tirsdag aften i den gode gernings tegn – og få frisk luft og motion samtidig. Efter løbet er der som minimum en forfriskning og der er kage og kaffe.
Alle er velkomne
Har man lyst til at løbe mere end 1 time, så møder man bare op 1 time før(1730), hvor nogle af klubbens løbere giver en ekstra tur.
Vi ses
Tirsdag d. 7. januar har du muligheden for at komme med Fjordløberne Hobro på en gå- eller løbetur fra 10. klassecentret i Hobro. Vil du godt i gang i det nye år, er det bestemt en god mulighed for at indgå i et fællesskab med andre ligesindede.
Der løbes hver tirsdag og torsdag fra klubben på Kirketoften 5 i Hobro kl 18.30. Det er muligt at komme der én måneds tid inden man bestemmer sig for om det er noget man vel være med i.
Efter en introduktion af klubben inddeles løberne på hold efter ønske om hastighed og distance.
- Vi har 8 forskellige hold, lige fra gå-hold til helt nye løbere, som ikke har løbet før, til ultraløbere.
- Der er altid fælles opvarmning inden dagens tur og du kan være med, uanset om du har løbet før – og om formen er god eller dårlig.
Løb dig sund og glad! Vi tilbyder et sjovt og hyggeligt fællesskab, men med sved på panden.
Læs i øvrigt yderligere om Fjordløberne på hjemmesiden, eller meld dig ind i facebook-gruppen: Fjordløberne Hobro.
Onsdag den 1. januar 2020 kl. 13.00 indbyder Fjordløberne til Nytårskur
Det foregår fra Shelterpladsen ved Fjorden.
Vi løber en sikkert vel tiltrængt fælles tur i Østerskoven
– i et tempo og på distance, hvor alle kan være med.
Der vil dog være mulighed for at løbe en lidt længere tur, hvis nogen har behov for det.
Efter løbeturen byder klubben på Champagne og lækker kransekage.
Juniorerne vil blive budt på kakao eller sodavand.
Vi ønsker hinanden Godt Nytår og takker for de mange hyggelige timer sammen i klubben i det forgangne år.
Vi håber meget at se jer alle til årets første løbetur i 2020!
Tag gerne familien og jeres venner med, de vil sikkert også have godt af at deltage.
Så skal vi snart holde en velfortjent juleferie i løbeklubben
– men inden da, vil vi alle mødes og sige go´ jul til hinanden
Det gør vi tirsdag den 17. december i vores klublokale på Kirketoften
Der startes med en lille løbetur kl. 18:30 på de forskellige hold efter behov
Herefter samles vi alle igen og klubben byder på Gløgg og varme æbleskiver, samt forskellige andre lækkerier – både for store og små medlemmer og vil din nabo eller en god bekendt se, hvordan en god løbeklub fester, så er der mulighed for at deltage denne aften
Vi er klar omkring kl. 19:30 med æbleskiver
Det hele bliver stille og roligt og vi trækker stikket efter højest et par timer.
Vi finder lige lidt chokolade eller noget andet godt,som der vil blive trukket lod om, inden vi løber hjem på juleferie.
Vi starter løb igen efter nytår tirsdag den 7. januar 2020
Men se senere opslag om klubbens Nytårskur den 1. januar 2020 kl. 13
På Shelters pladsen ved Fjorden
Her vil vi ønske hinanden Godt Nytår med Champagne og kransekage – når vi har løbet
Night Trail
Tirsdag d. 3. december kl 19.00 afholder Fjordløberne Hobro i samarbejde med DGI et aftenløb (Night Trail) fra 10. klassescentret på Kirketoften 5 i Hobro.
Mere information kan bl.a. findes på hjemmesiden ved DGI, hvor man ligeledes kan finde informationer om tilmelding.
https://www.dgi.dk/loeb/arrangementer/201901064016
Der løbes på en kuperet og udfordrende rute rundt i den smukke Østerskov. Det vil være en rundstrækning på 7 km, som kan løbes 1, 2 eller 3 gange afhængig af ens lyster. Det foregår primært på smalle spor og små skovveje i skoven.
Ruten SKAL løbes med pandelampe, idet der er tale om et ”natløb”. Det behøves ikke være en stærk pandelampe. Ruten vil være markeret med reflekterende strimler/markering samt rød/hvid strimmel. Klubben råder over ca. 30 pandelamper, som kan lånes.
Der vil være et depot på ruten, hvor man kan få vand.
Når ruten er gennemløbet vil der være noget at spise og drikke.
Løbet er ikke et klubbetalt løb, men koster 125 kr. + 12,5 i startgebyr, uafhængigt af om man løber 7, 14 eller 21 km.
Nyt Klubtøj
Som nævnt under træning, så har vi fået et rigtig pænt tilskud fra Sparekassen Hobro Fonden, til at købe klubtøj til alle medlemmer.
Bestyrelsen har derfor besluttet, at der kan købes løbejakker i sort og løbetrøjer i blå.
Se løbejakker til højre og trøjer nederst.
Der vil være vores normale logo bagpå, og vores sponsor Jutlander Bank foran. Hvis man vil have navn på, kan man også få det.
Løbejakkerne kan man få for 100 kr. og trøjerne til 50 kr. Pengene kan overføres enten ved bestilling eller når man modtager tøjet på mobilepay: 147170 eller konto i Jutlander Bank: 9336 2074483928.
I forhold til priserne i butikkerne giver det en besparelse på næsten 1000 kr., da der er tale om kvalitetstøj fra Fusion.
Vi forventer at I kan afprøve det fra tirsdag d. 10. september og herefter de kommende 3 træningsaftener indtil d. 19. september. Vi sørger så for en samlet bestilling.
Vi håber I vil tage imod tilbuddet, så vi alle kan komme rundt i byen og vise os selv, og vores sponsor frem.
I enkelte tilfælde vil det være muligt med efterbestillinger.

Skagen Marathon 5. oktober 2019
Årets sidste klubbetalte løb – men det bedste til sidst!
Lørdag den 05-10-19 kl. 11.00 går startskuddet til årets løbeoplevelse
Der vil være mulighed for at løbe marathon, halvmarathon, 10 kilometer og 5 km, og for børnene vil der være et børnemarathon, som er samme tid og rute som 5 km. Ruterne lægges i naturskønne omgivelser i og omkring Skagen. Så kom ud og oplev den smukkeste del af Nordjylland.
Priser indtil 5. september 2019
Marathon kr. 500
Halvmarathon kr. 350
Grenen Rundt kr. 350
10 km kr. 150
5 km kr. 100
Børnemarathon kr. 75
Administrationsgebyr på kr. 25 pr. tilmelding
Fjordløberne betaler startnummeret for alle, som har indbetalt medlemskontingent for løbeåret april 2019 / 2020
Det er ikke muligt at tilmelde sig / få betalt startgebyret, gennem klubben efter 3. september.
Medlemmer som af en eller anden gyldig grund ikke møder op til løbet, vil selv blive opkrævet startgebyret.
Tilmelding på mail til ove.vels.jensen@compaqnet.dk eller på liste på klubbens opslagstavle.
Skriv distance og størrelse på T-shirt
Prisen inkluderer følgende:
- Løbstrøje
- Præmie til 1. 2. og 3. pladsen på hver distance
- Medalje
- Elektronisk tidtagning med chip
- (Delvist) afspærret rute
- Løbenummer
- Depoter med forplejning for hver 5. km med vand, energidrik og frugt
- Overvåget værdiopbevaring og garderobe ved mål/startområdet
- Mulighed for bad og omklædning i Skagen Kultur- og Fritidscenter
- Diplom (udskrives på nettet)
Startstidspunkter:
- Marathon start kl. 11.00
- Grenen Rundt 26 km start kl. 11.40
- Halvmarathon start kl. 11.50
- 10 km start kl. 12.05
- 5 km og børnemarathon start kl. 12.10
Bestyrelsen besluttede på mødet 13. august at arbejde med at arrangere lidt fælles spisning samt at undersøge mulighederne for overnatning før eller efter løbet – herom senere. Men tilmeldt dig hurtigst muligt Så finder ud af det andet inden da.
Se mere på:
https://www.skagenmarathon.dk
Sommerferien er ovre, og vi starter nye løbe og gå-hold op tirsdag d. 13. august kl. 18.15 fra 10. klassecentret på Kirketoften 5 i Hobro.
D. 13. august starter en ny sæson op for både gående og løbere.
Der er mulighed for at melde sig ind i klubben denne aften, men også mulighed for at løbe med nogle gange, for at se om det er noget for dig.
- Efter en introduktion af klubben inddeles løberne på hold efter ønske om hastighed og distance.
- Vi har 8 forskellige hold, lige fra gå-hold til helt nye løbere, som ikke har løbet før, til ultraløbere.
- Der er altid fælles opvarmning inden dagens tur og du kan være med, uanset om du har løbet før – og om formen er god eller dårlig.
Løb dig sund og glad! Vi tilbyder et sjovt og hyggeligt fællesskab, men med sved på panden.
Læs i øvrigt yderligere om Fjordløberne på hjemmesiden, eller meld dig ind i facebook-gruppen: Fjordløberne Hobro.
Billede fra klubens 10 års jubilæum i juni 2019 (tryk på det for bedre opløsning)
10 års Jubilæum & Sommerafslutning
Vi har hermed glæden af, at invitere eksisterende og tidligere medlemmer af Fjordløberne til 10 års jubilæum og sommerafslutning 2019.
Arrangementet afholdes d.25/6 fra klokken 18-22 på 10. klasses centeret, hvor vi først løber en mindre tur sammen og derefter spiser og hygger sammen. Klubben vil stå for al forplejning
Tilmeldingen sker via liste i klubben eller via mail til Ove Vels Jensen på ove.vels.jensen@compaqnet.dk
Tilmelding senest d.20/6
Dato: 23. april 2019
Kære Fjordløber!
Så er det atter tid til indbetaling af medlemskontingent for løbeåret 1. april 2019 til 31. marts 2020.
Bestyrelsens forslag til uændret kontingent på 400 kr. for medlemmer over 18 år og 10 kr. for unge t.o.m. 17 år, samt uændret kontingent for passivt medlemskab af klubben på 100 kr. pr år, blev godkendt på årets generalforsamling 2. april 2019
Passivt medlemskab giver mulighed til fortsat at bevare kontakten til klubben og deltage i alle de forskellige sociale arrangementer i klubben som fx foredrag, klubaftener, afslutninger mv. samt mulighed for at give en hånd med ved afvikling af forskellige aktiviteter som fx Julemærkemarch, Fyrkatløb, Østerskovløb, Ambufest mv.
Beløbet bedes overført til vores konto hos Jutlander Bank 9336 2074483928 hurtigst muligt. Ved indbetaling oplyses navn.
Har du spørgsmål, så kontakt venligst kasserer ove.vels.jensen@compaqnet.dk
Hvis du ikke længere ønsker at være medlem, vil vi gerne have besked – og gerne om årsagen hertil, så vi kan blive klogere på, om der er noget vi kan gøre anderledes!
Bestyrelsesmedlemmer og trænere i klubben er fritaget for kontingent, og skal derfor kun se denne henvendelse som ren information.
Har du indbetalt kontingent i 2019 er dette registreret og du skal ikke indbetale for indeværende løbeår.
Har du ikke modtaget opkrævning på mail, så skal du kontakte kassereren snarest
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Fjordløberne Hobro
Ove Vels Jensen / Kasserer
Sport 24 og Benefit Hobro
Vil gerne invitere jer medlemmer til en hyggelig løbeaften hos SPORT24 HOBRO, ADELGADE 35 HOBRO
Arrangementet løber af staben ONSDAG D 24 APRIL kl. 18.00-20.00
Se mere information i nedenstående link.
Løbeaften hos sport 24
Jeanette og Sharon hædret ved stort award show (MFKI Award) apr.2017 i Hobro
Læs mere – klik under nyheder til højre